Pizzasnack på tortilla

Engangimellem er det praktisk at have en snack eller to oppe i ærmet, som man kan trylle frem på få minutter. En af dem som man kan finde i voresk økken fra tid til anden er en lille hurtig pizza lavet på en tortilla pandekage. Den slags kan ofte findes på tilbud, hvis der har været tema i et supermarked, og så kan man fint købe lidt til lager.

Selve pizzaen bliver ikke så sprød som hvis man bager en rigtig i stenovn, og man bliver heller ikke så mæt som af en pizza burger, men til gengæld kan den rulles, og smagen af ost, tomat og basilikum, eller hvad man ynder at komme på, går jo altid smukt sammen. Hvis man er mere til noget krydret pølse eller skinke kan det også fint tilføjes, men gør den ikke for “våd”, så svømmer det lidt.

En lille pizzasnack, lavet på en tortilla.

En lille pizzasnack, lavet på en tortilla.

Ingredienser

  • tortilla pandekage
  • tomatpure
  • oregano
  • hvidløg
  • olie
  • ost
  • basilikum

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 225 grader.

Kom en spiseskefuld tomatpure i en lille skål, og rør oregano, en spiseskefuld olie og et lille fed presset hvidløg i. Det kan også erstattes af hvidløgspulver, og har man lyst til chili er det heller ikke af vejen.

Smør tomatpastaen ud over tortillaen, drys med ost, og bag den til osten er gylden. Kom et par blade basilikum på, og skær den ud eller rul den sammen og spis den når den er kold nok til at kunne røres ved.

Lær at håndtere dine løg!

Vi er blevet opfordret til at tænke over vores bedste sparetip af Mikonomi.dk, så vi lagde hovedet i blød, og det første der dukkede op var: Lær at håndtere dine løg. Det er jo et udsagn der kan forstås på mange måder, men for folk som mig, der tænker på mad før noget andet kan det selvfølgeligt kun handle om at få det bedste ud af en af de billigste råvarer som vi har herhjemme.

Løg koster mellem 5 og 15 kroner kiloet, afhængig af ens forhold til økologi og hvor mange man kan nå at spise før de bliver for gamle. De indeholder, i grove tal, ca 1/10 kulhydrater af deres samlede vægt, og det meste af dette er bundet i sukker. Der ud over indeholder løg også en masse essentielle olier, hvoraf en gruppe, aminosyresvovloxiderne, er dem der gør at vi græder når vi piller dem i større eller mindre mængder.

Denne sammensætning af løget giver det mange anvendelser, fra det skarpe rå løg på en ristet hotdog eller i en burger, over de bløde løg til en hakkebøf, og helt over til det nærmest brankede som man kan bruge til smagsgiver i en lang række retter. I denne lille skrivelse vil vi kort komme ind på hvordan man hakker et løg, og hvordan man derefter får den søde, dybe smag frem når man eksempelvis skal lave det meste ud af en soffrito når man laver en lasagne.

Kombineret med den lave pris, og den store evne til at give smag, gør det at jeg nærmest ikke laver mad uden løg i. Efter nøje overvejelse om hvad min favoritingridiens var, dengang jeg var en ny kollegianer endte jeg med løget, selvom mange drenge der lige er flyttet hjemmefra nok vil sige bacon. Men løg giver en masse smag, som man har svært ved at undvære, og prisen for denne smag er helt i bund. Derfor, lær at bruge løg på alle måder, og lav mad der smager af mere uden at betale dyrt for den.

Rå løg, klar til servering eller behandling

Rå løg, klar til servering eller behandling

Om at hakke et løg

Når man hakker et løg kan man dybest set bare skøre det i skiver, og så de skiver i tern, men det kan gøres meget lettere.

Der hakkes løg. Løget pilles, og den yderste ring ryger sammen med skallen da de ofte sidder tæt sammen. Den ende med stilken lader vi sidde, så vi har noget at holde ved mens vi hakker.

Om at karamellisere løg

Når man så har hakket sit løg kan man tage det med over til stegepanden og gøre det lækkert. Dybest set handler det kun om at komme noget fedtstof i, og her skal man ikke spare, varme det op ved middel varme, og komme sine løg i. Så skal man røre fra tid til anden, og ellers have tålmodighed.

Lidt mere konkret, så starter man med at opvarme enten smør eller olie i sin stegepande, og når det er varmt, men ikke branket, tilføjer man løgene. Nu skal det stå og boble lige så stille op fra løgene, men ikke noget med at de bliver sådan hårde og ristede. Det er en langsom proces.

Hvis det går for hurtigt skruer man selvfølgeligt bare ned, og ellers rører man i det fra tid til anden, mens man laver resten af middagen eller tager opvasken.

Hvis man er af den utålmodige type kan man skrue op, tilføje lidt mere fedtstof en en skefuld sukker. Det giver karamel hurtigere, men det er vigtigt at løgene i det mindste er blevet bløde først. Samtidigt med at de bliver bløde ændrer de også udseende, og bliver mere gennemsigtige, og der fra kan man godt accelerere processen.

Når løgene har en brunlig farve og en sød smag kan de bruges som tilbehør til en ret, eller i den videre forarbejdning af en sammenkogt ret eksempelvis.

Rå løg, lige kommet i panden.

Rå løg, lige kommet i panden.

Løg der er begyndt at karamellisere.

Løg der er begyndt at karamellisere.

Løg der er karamelliserede.

Løg der er karamelliserede.

Karse, mens vi venter på de andre krydderurter #PlantEnKrydderurt

I Anders’ indlæg i sidste uge plantede han alle de de krydderurter som vi glæder os til at have til sommer. Nogle af dem er dog ikke så hurtige, så mens vi venter er det godt at have lidt andet grønt at gå og spise af.

En af de hurtigste til at komme er karse. Mange af os kan godt huske hvordan vi såede karse da vi var små, og det er ikke blevet sværere siden da.

Man tager en portion vat, og deler den pænt ud i et fad, en glad bøtte eller hvad man nu lige har. Derpå drysser man karse i et jævnt lag, og så vander man vatten. Første gang må det godt søbe lidt, uden at der selvfølgeligt skal stå blank vand.

Dagen efter vil frøene allerede være ved at spire, som på billedet nedenfor. Vand når det tørrer ud, frøene skal altid være lidt klistrede, og spis oven på varm og kold mad indtil du har basilikum, persille og mynte at spise i stedet.

Vat og karsefrø

Vat og karsefrø

Spiret karse, dagen efter såning.

Spiret karse, dagen efter såning.

Kollegiekokkenes hjemmelavede pizzaburger

Det er ikke til at komme udenom mere. Dr. Oetker har bidt sig yderligere ind på dårlig-frossen-mad-scenen med deres pizzaburger og deres “Fingermad for mænd” facebook-gruppe. Selv nægter jeg at smage, men jeg hører det skulle være en skuffelse. Læs fx. Gastromands beretning her. I madblogger-miljøet er alternative opskrifter til pizzaburgeren nærmest eksploderet på det sidste, fx fra Gastromand og Klidmoster. Her er vores version – Kollegiekokkene-style!

Nogle af de mest fancy pizzaer vi laver til os selv, er når man skal have den efterhånden klassiske Carpaccio med frisk rucola, lufttørret skinke samt friskrevet parmasanost på en bagt bund med tomatsovs. Denne pizzaburger er inspireret herfra. Nok kunne der ikke fremskaffes rucola i forbindelse med åbningstiderne i helligdagene, men så må man arbejde med det man har, iceberg. Ja ja… Sådan er det bare engang imellem. Det er også billigere!

 

IMG_0965

Ingredienser

  • En burgerbolle
  • En tomatpasta af koncentreret tomatpuré, olivenolie, hvidvinseddike, salt og peber
  • Frisk mozzarella
  • Rødløg
  • Frisk tomat
  • Chorizopølse
  • Champignon
  • Luftørret skinke
  • Rucola eller andet frisk salat
  • Friskrevet parmasanost

Fremgangsmåde

Start med at skære bollen over og rist indersiden. Det giver en smule mere dybde i smagen at den er en lille smule “brændt”. Byg nu din burger op med tomatpasta, tomat, rødløg, skiver af chorizo-pølsen, champignon og mozzarella.

Bag over og underside i en 200 grader varm ovn til mozzarellaen er helt smeltet. Det tager ca 10 min.

Top under- og overdelen af med lufttørret skinke, friskrevet parmasan og salat efter eget ønske. Fremgangsmåden fremgår også af nedenstående .gif animation.

kollegiekokkenes_pizzaburger

Ja, vi kan også lave en opbygnings-gif, Gastromand!

Jeg er ikke i tvivl om denne burger slå smagen af Dr. Oetkers med flere længder. I sandheden er pizzaen restemadens sammenskudsgilde og det kan denne burger også sagtens blive. Så sæt dit eget personlige præg på burgeren og lav din egen budget-pizzaburger med det du har. Det gør vi! Velbekomme.

IMG_0967

Kom godt i gang med #PlantEnKrydderurt

Hos Kollegiekokkene er vi glade for at kunne gå ud i naturen og plukke vores egne råvarer. Det har vi gjort på vores talrige skovture, men konceptet med at plukke det man selv spiser begrænser sig jo ikke til vilde ting som bær og svampe. Vi fik i denne uge en pakke ind ad brevsprækken fra FAUSOL og Linn fra den absolut læsværdige Frk. Kræsen-blog. Linn har desuden en god planteskolesektion. De vil gerne have os med på #PlantEnKrydderurt og det vil vi da gerne. Pakken var en start-pakke til at komme i gang med at plante sine egne krydderurter.

Dette blev startskuddet til en række indlæg hvor vi vil dele vores erfaringer og gode råd hvis du selv vil i gang med at plante dine egne krydderurter. Der er også mange andre måder I kan komme i gang med at blive selvforsynede, men det her er i hvert fald nemt, det lover vi! Du må meget gerne være med og dele dine fremskridt på instagram, facebook eller twitter under hashtagget #PlantEnKrydderurt.

IMG_0861

Sådan så indholdet i pakken ud. Den indeholdt frø til koriander, timian med appelsinduft, basilikum, kruspersille og dild. Derudover var der en del kokusbriketter til at få ting til at spire, et minidrivhus dertil, ekstra såjord, ekstra bionedbrydelige potter samt nogle “easyplugs” der også bruges til spiringen af frø. Der var også en flaske med plantenæring, men den kommer vi til i et senere indlæg!

IMG_0862

Nu skulle den store såning i gang! Kokusbriketterne blev fordelt i hullerne i minidrivhuset og de omtalte easyplugs (i Baggrunden skulle vandes og det overskydende vand hældes fra. Kokusbriketterne vokser til ca. 3-4 gange den oprindelige størrelse når de bliver våde. Det tager lige et par minutter.

IMG_0864

Så skulle frøene fordeles i deres “spirekuber”. Jeg må indrømme at jeg kunne ikke holde mig tilbage fra en tur i plantorama efter nogle chili-frø (“cherry bomb” (mild) og “asiatisk mix” (meget stærk!)) , estragon (vi er glade for bearnaise herhjemme) og rosmarin. Jeg er spændt på om vi kan holde det hele i live! – og om vi har plads…

IMG_0865

Sådan ser kokusbriketterne ud efter se har trukket noget væde!

IMG_0866

Hvornår spirer de?!?!? Er det ikke snart!?!?!?

IMG_0872

Min søde, kreative kone lavede nogle små miniskilte af tandstikkere og klistermærker så vi kan se hvor der er sået hvad. Jeg lagde blot frøene over kokusbriketterne og mine easyplugs og dækkede af med et lille lag af det ekstra jord. Det ekstra jord er med til at holde på fugten, som er vigtig for den tidlige spiring! Hvis nogen vil vide noget om hvorfor jeg valgte easyplugs til rosmarin- og chilifrøene, så må jeg skuffe og sige at det var helt tilfældigt. Jeg ved ingenting teknisk om såning, så jeg prøver mig bare frem! Det slår nok rod alligevel…

IMG_0887

Samme tur til kokusbriketterne. Min røde spade fik jeg af min søde kone i kalendergave sidste jul, da vi ønsker os en have. Det er sådant et legetøjssæt og indtil videre har det blot samlet støv herhjemme, men det er nu forfremmet til principal-manager-sånings-havesæt!

IMG_0894

De små skilte. Nogle af pakkerne havde frø til overs. Dem vil jeg prøve at gemme og plante på et andet tidspunkt. De er i en fugt- og lufttæt beholder i deres oprindelige kuverter. Selvom jeg tømte nogle af kuverterne gemmer jeg stadigvæk emballagen så jeg kan se på deres “specs” engang når jeg har glemt det…

IMG_0900

Jeg talte forkert, så jeg var nødt til at bruge de ekstra potter til basilikummen…

IMG_0904

Jeg gav lige det hele en sprøjtetur med en forstøver. Det er nemmere at styre end en vandkande, når man har så lidt jord at gøre med. Hvis du hælder for meget vand i dine spirekasser/potter hælder du bare vandet fra igen. Pas blot på at du ikke skyller frøene væk!

IMG_0905

Min lille planteskole puttes i deres nye hjem, et minidrivhus fra IKEA. Ja, jeg er lidt bidt af en gal gartner så sådan et var jeg nødt til at eje. Igen, det hjælper på at holde på fugten i dine potter, så det er ikke en helt skidt investering…

IMG_0908

 

Del gerne dine egne erfaringer i kommentarfelterne. Vi vil rigtigt gerne høre fra jer hvad I gør for at blive mere selvforsynede og om I sparer penge derved.

Popcorn – den billige snack!

Jeg selv er ikke nogen stor sukkergris, så mine laster med hensyn til snacks har altid gået i retning af det salte. Hvad der er mere eller mindre sundt skal jeg lade være usagt, men hvis man alligevel er slem til at falde i fælden kan man lige så godt tænke lidt på sin tegnebog når man nu engang er der. En pose med majs koster måske det samme som en pose chips, men holder til 5-10 portioner popcorn. Der ud over døjer de ikke på samme måde som micropopcornene med flourstoffer på grund af emballagen.

Popcorn er en puffet majskerne hvor den væske der er i kernen bliver så varm at den får kernen til at eksplodere og vende vrangen ud af sig selv. Derfor gælder det om at få varmen godt fordelt rundt om kernerne, hvilket man gør med fedtstof. Vi bruger i reglen rapsolie, men en enkelt gang efter jul fandt vi ud af at en klat palmin giver præcist den smag og lugt man kender fra biografen.

Popcorn

Ingredienser

  • 1 dl popcornmajs
  • 2-3 spsk olie
  • salt

Fremgangsmåde

Tag en stor gryde (denne portion laver jeg i en på 4,2l), og kom olien i. Sæt den på blusset ved fuld varme.

Mål majsene af og hæld den med i olien. Læg låget på gryden så du ikke bliver beskudt med varme majs, og brug et par grydelapper til lige at slynge gryden lidt rundt inden du sætter den tilbage på blusset. Det er for at fordele olien på majsene, og derigennem få en bedre varmefordeling.

Sæt det tilbage på blusset, og vent på at det begynder at poppe. Har du et glaslåg kan du følge processen, men ellers må du slå ørene ud. Låget skal af når der ikke længere hopper majs op på det, for at der ikke danner sig for meget kondens. Hvis man gør det for tidligt hopper det hele dog rundt.

Når der begynder at blive længere mellem poppene tager du gryden og ryster den engang mere, så upoppede majs kommer til bunden. Gentag det et par gange, og tag så gryden af. Hæld over i en stor skål, og drys med salt.

Server med en god film.

Pirogger

Engang imellem er det bare lækkert lige at have noget i fryseren man kan tage op når man har behov for en hurtig madpakke, eksempelvis hvis man skal en lang dag i laboratoriet, og også var der til sen aften dagen før. Kantinen er sjældent en god løsning for en tegnebog, og der ud over er det heller ikke altid at ens forsøg tillader en at komme væk i lang tid af gangen. Derfor er det godt at have noget let og hurtigt man kan tage med at spise.

Er man ikke i besidelse af en fryser kan det også betale sig at planlægge forud, hvis man ved at man har en hård uge, eller måske bare er lækkersulten, og lave en portion gode madpakker.

En af vores absolutte favoritter i den sammenhæng er pirogger. I modsætning til pølsehorn og diverse pizzalignende snegle og stykker er fyldet til pirogger ikke nogen økonomisk begrænsning man skal lede længe efter på tilbud. Med en grundsubstans af gulerødder, løg, tomater og selleri er det ikke de store investeringer man laver i sin forplejning, og variation står en frit for.

Overskåret pirogge med grøntsager og oksekød

Overskåret pirogge med grøntsager og oksekød

Ingredienser

  • 1 dl olie
  • 2½ dl varm vand
  • gær
  • 1 tsk salt
  • 3 dl grov mel (rug, grahams, spelt eller hvad du nu har fundet på tilbud sidst)
  • hvedemel til det passer, men nok 6-7 dl
  • 250g gulerødder
  • 1-2 løg
  • selleri
  • hvidløg
  • dåsetomat
  • 200g oksekød
  • olie
  • krydderier efter smag
  • 2 æg

Fremgangsmåde

Start med at sætte dejen. Bland vand, olie, salt og gær, og bland derefter den grove mel i. Rør godt rundt med en stor grydeske, eller brug eventuelt en håndmikser med dejkroge. Kom hvedemelet i lidt af gangen og ælt igennem. Det er en ret fed dej, og den bør blive glat at se på ret hurtigt. Hvis den stadig er meget klistret kommer du mere mel i, men på et tidspunkt vil du have en meget elastisk dej. Hvis du arbejder med den med hænderne skal den ud på bordet når den ikke længere flyder ud, bruger du håndmikseren bliver du bare ved med det.

Sæt dejen til hævning, og start med at finde en gryde eller pande med kanter til fyldet. Kom en spiseskefuld olie i og steg oksekødet ved høj varme mens du rører rundt i det. Du vil stege det nok til at det ikke koger i egen væske, men steger i olien. Hvis du har problemer med at det brænder fast, så brug lidt mere olie. Hvis man rører hele tiden får man delt kødet meget fint, og det er en fordel for teksturen af næsten alle farsretter.

Når oksekødet er findelt kan det godt stege lidt for sig selv, og så gøres løg og hvidløg klar. Snit løget i tern og pres hvidløget. Når oksekødet er godt stegt skruer du ned, og kommer løg og hvidløg ved. Lidt oregano, basilikum eller timian kunne også være fint hvis det er i skabet. De skal gerne ligger og boble omkring løget, men får det for meget bliver hvidløget bittert. Imens at det småsteger river du gulerødderne, og hvis du flotter dig skræller du dem også først. Jeg kan godt være doven bare at skylle dem hvis de er pæne og regelmæssige. Hvis din selleri er knoldselleri river du også den på det grove rivejern, er det bladselleri skærer du den i stykker på samme størrelse som løget. Hvor meget der skal i er en smagssag, men jeg brugte tre stængler bladselleri.

Kom grøntsagerne op til oksekødet og lad det stå og småstege lidt længere. Det søde i løg og gulerødder kommer frem på denne måde, og hvis du vil sætte tempo lidt op kan du skrue op og rører rundt. Når gulerødderne begynder at blive bløde kommes dåsetomat i, og det hele koger igennem ved lav varme til at væsken er ved at være væk. Smag til med salt, peber, måske lidt chili. Det er meget vigtigt at der ikke løber væske fra sovsen når man sætter den af på dejen, så smatter piroggerne ud.

Tag dejen frem igen, og slå den ned. Form den i 10-12 ca lige store dele, og find kagerullen (for fattigrøve kan en tom vinflaske fint bruges). Rul hvert stykke dej til en cirkel, og kom en skefuld fyld i midten. Slå æggene ud i en kop, og pisk dem. Pensel kanten af dejen med æg og fold dejen over, og klem den sammen med en gaffel. Pensel overfladen med mere æg, og bag i ovnen i ved 250 grader i 10 minutter, så skorpen bliver sprød.

Om at gå ud og spise for studerende og andre fattigrøve – Madbloggerudfordringen 7

Studerende og andre med små midler går ikke ud og spiser hver dag – det er for dyrt. Nogle af os vælger dog at prioritere det alligevel, simpelthen fordi vi synes vi betaler for en oplevelse, og ikke kun for et måltid. Maden skal være god, men stemningen er også en stor del af det.

Det vil vi gerne skrive om i en ny Madbloggerudfordring, som omhandler værtskabet, og oplevelsen af mad på en restaurant eller anden beværtning.

Når man går ud for at spise, og ikke har så mange penge på lommen, skal man starte med at overveje sine forventninger. Der er nogle ting som man ikke kan få. En af dem er ofte uddannet personale; måske er der kok, men en uddannet vintjener er måske at presse citronen, og dermed har man ikke en uddannet professionel vært.

Det betyder heldigvis ikke at der ikke er muligheder. Mange små restauranter har en autodidakt ildsjæl bag gryderne. Eksempelvis på en vietnamesisk restaurant vi har besøgt nogle gange. Her står indehaveren i køkkenet, og i weekenden hjælper hans familie med betjeningen. Vi er gået der fra efter tre retter og har ikke betalt mere end 200 per snude for en god oplevelse.

Andre gange går vi på Sticchi’s, hvor Antonio fra Napoli står ved sin brændefyrede pizzaovn og sveder alle ugens dage, bortset fra tirsdag – der sover han. Det kan godt være at det ikke er helt som på ferien til Italien, men når kokken går og synger mens han lægger brænde på bålet, er man kommet langt.

Et andet sted, hvor man engang imellem kan få sig en oplevelse er i den traditionelle pølsevogn. Hvis man gerne drikker en øl ude i byen hører man måske også til dem der godt kan lide at få mad på vejen hjem. Og gør man det, så bør man, i hvert fald en gang, øve op på sit pølsevognsslang, og bestille en ”Jens Okking i slåbrok og en brun bajer”, og så håbe på at man ellers ender op med en frankfurter i svøb og en Cocio. Så har man både noget at grine af med vennernes næste gang, og en væsentligt bedre snack end hvis man var gået på “Den Gyldne Måge”.

Et helt andet sted i verden kan man bare kigge ud af vinduet hvis maden ikke smager...

Et helt andet sted i verden kan man bare kigge ud af vinduet hvis maden ikke smager…

Det rent og skært nødvendige

Når du går i køkkenet, er det vigtigste, at du tør prøve. Med det sagt, er der bare en hel masse ting, der er gode at have styr på. Hvis man øver sig vil man opleve at mange ting går lettere: At opnå gode resultater hver gang, at udnytte de billige madvarer og at genbruge sine rester så man ikke smider mad ud. Alt dette kræver en vis mængde af indsigt og træning.

Der findes rigtig mange gode ting at få styr på indenfor teknik og planlægning, men det helt grundlæggende omhandler basal viden om mad.

I 2004 gav syv maddebattører i Information deres bud på en madkanon. Det var dengang kanoner var meget populære inden for kulturlivet. Flere af dem gav bare en liste opskrifter, men Camilla Plum lavede i stedet et rigtigt fint bud på, hvad alle børn burde lære om mad, lagt op på en form, så det kunne være en del af undervisningen i folkeskolen. Med udgangspunkt i dette, giver vi her et bud på, hvad vi alle sammen bør kunne og vide:

  1. Få kendskab til oprindelsen af dine fødevarer, og hvor både landbrugsvarer og fisk kommer fra.
  2. Lær de danske råvarer at kende i deres friske, ubehandlede form. På den måde lærer man, hvornår de er i god eller dårlig kvalitet, og hvornår de er mere eller mindre friske.
  3. Lær sæsonerne at kende, både for grøntsager og fisk. Det er den bedste måde at sikre, at du får frisk mad, og sæsonens råvarer er også altid nogenlunde billige.
  4. Spis fra naturen. Der er så mange muligheder, men du kan fange en fisk, plukke et hindbær eller tage på svampetur. Uanset hvad du gør, find glæden ved det helt friske fra vores natur. Misbrug det ikke – vi skal alle have mulighed for den glæde det er at fange en fisk eller plukke et brombær.
  5. Sæt dig ind i spisevaner. Både dine egne og andres. Forstå hvorfor du selv, din nabo og andre spiser som de gør, og forstå at der er mange måder at blive både mæt og glad på.
  6. Lær at smage og lugte til ting. Det er nøglen til næsten alt, hvad man laver i en gryde. Smag din mad til, smag på de rå grøntsager, lugt til kødet og afstem sukker-syre i dressing. Det er også måden at vurdere, om mad er frisk eller fordærvet.
  7. Hold af din mad. Forstå at god smag ikke er en luksus, man kan tage sig i weekenden, men lige så stor en del af måltidet som sundhed, ernæring og mæthedsfølelse.
  8. Nyd maden. Sluk for fjernsynet og spis den med musik eller mennesker du holder af. Både du og maden fortjener det.
  9. Hav tålmodighed. Hvis du ikke har lært alle disse ting, er det en stor mundfuld på en gang. Forstå, at alt du bliver bedre til, vil hjælpe dig med at nyde at lave og spise mad. Glæd dig over hver gang du bliver bedre.

Det er ikke nogen endelig liste. Træk fra og læg til som du har lyst til. Men hav en mening om mad, og hav en holdning til hvad du spiser. Vælg hvilke genveje du vil tage på oplyst grundlag, og lav de ting fra bunden, som du synes, fortjener det.

 

Spis lokalt – Madbloggerudfordringen 6

Hvad er lokal mad? Hvad mener vi om dette på Kollegiekokkene? Er det en god idé for den altid slunkne pengekasse, vi gerne vil skrive om? Det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil svare på i vores udgave af Madbloggerudfordringen 6, som er kommet til verden på foranledning af forbrugerrådet Tænk.

Lokal mad kan gradbøjes i mange variationer, men det mest lokale, man finder, er det, man har dyrket i sin egen baghave. Det er dog i skarp konkurrence med det, man samler i naturen, uanset om det er bær, svampe, fisk eller hvis man er ude med jagtgeværet. Derudover kan man nævne lokale gårdbutikker og stalddørssalg. Nogle butikker har også lavet et ”lokalt mad-udsalg.”

I vores lille land kan lokal mad også forstås som mad, der er dyrket i Danmark, men meget længere end det vil jeg nødigt forsøge at strække det. Måske kunne man sige noget om lande på den anden side af grænsen, men så tror jeg også, vi har bevæget os godt ud i gråzonen.

Fælles for de ting, som kaldes lokal mad, er, at man spiser efter sæsonen, hvis man køber lokal mad – hvilket i høj grad tilgodeser ens tegnebog. Desuden kan det resultere i råvarer, som smager af mere. En dansk tomat i februar er både dyr, kedelig og koster meget energi at producere. Hvis man derimod, i samme måned, køber en pakke grønkål, nogle rodfrugter eller løg, så får man råvarer, der er friske og til en formidabel kilopris.

Når det kommer til kød og mejeriprodukter, præsenteres vi hovedsageligt for danske produkter, om end en del af kødet nok er blevet kørt udenlands for at blive slagtet. Det er en praksis, som desværre er meget normal, men her kommer det ”mere lokale” heldigvis ind i billedet. Hvis man får de rigtige forbindelser, kan man ofte spare en god portion penge ved at finde et stalddørssalg, hvor man kan købe en hel kalkun, en halv gris eller store pakker med kød – det samme gælder æg og grøntsager. Her er der virkelig penge at spare, men desværre kræver det både fryserplads, og at man ved, hvor man skal kigge på landet. Her er der ikke tale om butikker med web shops og udbringning, men noget i stil med en pengekasse i bryggerset, hvor man kan lægge pengene for æggene i.

Selvom den gennemsnitlige studerendes fryser og køleskab måske ikke er så stor, kan det være en god ide at gå flere sammen om billige produkter. Dette kan være, hvis en i køkkenet eller gruppen eksempelvis har mulighed for at købe kød til gode priser, eller en anden har en bedstefar der sælger æg.

Når man først har fået for vane at købe sine ingredienser på denne måde, mærker man, at man får kvalitet for pengene. Hvis man en dag alligevel bliver fristet til at købe en bakke blege tomater uden for sæson, kan man i stedet bruge selleri, løg og gulerødder til soffrito, som en udmærket måde at få smagen af Italien i vintermånederne – så kan man glæde sig til de flotte, danske tomater igen er modne… til sommer.

Lidt billeder af lokal mad

De sidste tomater fra svigermors drivhus

De sidste tomater fra svigermors drivhus

En altan i Aalborg med salat og krydderurter

En altan i Aalborg med salat og krydderurter

Krydderurter på en altan i Aalborg.

Krydderurter på en altan i Aalborg.