Falafel

Inde bagerst i mit skab har der i lang tid stået et par dåser med kikærter som er blevet købt på tilbud. Nu skriver jeg i datid, for jeg har spist dem! Blandet med krydderurter, krydderier, et æg og lidt mel. De blev stegt i ønskebrønden. Og spist med velbehag, for falafel smager godt.

Falafel er populær gademad i mellemøsten, og mange steder herhjemme kan man også få det i sin durumrullle, eller pita. Historisk tyder det på at vi skal helt tilbage til det gamle Egypten, og jeg kan godt forstå det ikke er forsvundet siden.

Man kan bruge  både tørrede kikærter, og dem på dåse. Det første er ofte lidt billigere, men til gengæld kan de laves med det samme af dem på dåse. Vi spiste dem med fladbrød og salat, men dybest set kunne jeg godt være friste til bare at spise dem alene – de har et ret højt snackpotentiale.

Falafel med fladbrød og salat.

Falafel med fladbrød og salat.

Ingredienser

  • 1 dåse kikærter
  • 1 håndfuld persille, helst bredbladet
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 helt hvidløg
  • 1 løg
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk koriander
  • 1 tsk salt
  • 1 æg
  • 2 spsk mel
  • 1 L olie til stegning

Fremgangsmåde

Dræn kikærterne og knus dem. Jeg gjorde det i en morter, men en foodprocessor eller en gaffel kunne også klare jobbet. Hvis du har hel spidskommen og koriander skal de lige ristes på panden og stødes indne det blandes i mosen, hvis det er pulver skal det bare i. Persille og frisk koriander hakkes og kommer i, og løg og hvidløg får samme tur. Bland det hele med salt, mel og æg, til det får en konsistens så du kan lave boller af det.

Varm olien i en lille gryde. Hvis du har et stegetermometer som går højt nok, så mål temperaturen. 180 er ideelt, da den falder noget når man får falaflen i. Kom 3-4 kugler i gryden, og steg dem til de er godt mørke. Tag dem op og læg den på fedtsugende papir. Processen gentages til der ikke er mere dej tilbage.

Snackfalafel mens man arbejder er obligatorisk!

Falafel

Gæsteblogindlæg – Få lidt mere plads i budgettet som studerende

Frederik Gustafsson fra sammenligningssitet samlino.dk har fået lov til at lave et gæsteblogindlæg her på kollegiekokkene. Han vil gerne fortælle om alternative måder at spare penge – end på madbudgettet.

Mange af os kender vist udmærket følelsen af, at have meget få penge tilbage til rådighed når først alle faste omkostninger er dækket som husleje, mobil, internet, TV osv. Som ung og studerende kan det være frustrerende aldrig helt at have nok penge til, at klare sig måneden ud – og det virker næsten umuligt at få sat lidt penge til side hver måned og skabe en opsparing.

Men selvom du tænker, at de faste udgifter er ærgerlige men at de selvfølgelig skal betales, kan der faktisk være nogle områder hvorpå du kan spare nogle penge og på den måde få mere luft i dit månedlige budget. Tag dit mobilabonnement f.eks. Du har sikkert et abonnement der fungerer ganske udmærket og dækker dine behov. Og det er det der ofte sker – får man dækket sine behov, er det sjældent at man stopper op og ser sig om efter et alternativ.

Faktisk viser det sig, at det først er når man oplever gentagne problemer med sin udbyder, at man overvejer at skifte selskab. Men måske vil det kunne betale sig, at kigge rundt efter et alternativ til dit nuværende abonnement, også selvom du er ganske tilfreds. For faktisk er netop mobilabonnements markedet et af de markeder der er mere påvirket af konkurrence og du vil se, at de respektive udbydere altid prøver at presse hinanden på deres priser.

blog_student

Vi har samlet nogle punkter, som du bør overveje;

Udregn dit dataforbrug

Hvor meget bruger du egentlig af data på eksempelvis e-mails og streaming af film og musik? På de fleste teleselskabers hjemmesider kan du udregne dit dataforbrug ved at indtaste antallet af sendte mails samt minutter brugt på streaming af film og musik m.m. På den måde kan du finde frem til dit reelle dataforbrug, som formentlig vil være lavere, end du går rundt og tror.

Undersøg dit taletidsforbrug

Log på dit nuværende teleselskabs online selvbetjening eller find din seneste telefonregning frem og tjek op på hvor meget du reelt har talt på en måned. Har du talt i telefon seks timer på en måned, er det en god idé at finde et abonnement, der inkluderer netop seks timers tale.

Tjek netværksdækningen

Inden du binder dig til et mobilabonnement, bør du tjekke, om det pågældende teleselskab har god netværksdækning, der hvor du bor. Det kan du let tjekke på Samlino.dk, der viser de danske teleselskabers dækningskort.

Vær ikke bange for at ”discount” selskaberne har dårligere dækning, end de store selskaber. ”Discount” selskaberne benytter nemlig de store udbyderes netværk(3, TDC, Telenor og Telia).

Overvej hvor længe du vil binde dig

Nogle teleselskaber tilbyder mobilabonnementer uden binding, mens andre teleselskaber har en bindingsperiode på op til seks måneder. Hvis du skifter teleselskab inden for bindingsperioden, skal du typisk betale for dit forhenværende mobilabonnement bindingsperioden ud, samtidig med at du betaler for dit nye mobilabonnement.

Sammenlign data, tale og pris

Inden du lægger dig fast på ét bestemt abonnement, bør du sammenligne de forskellige produkter på markedet, så du finder frem til det rette mobilabonnement for dig. Det vil sige det abonnement, der indeholder den mængde data og tale, du har behov for, til den billigste pris.

Det samme gælder for f.eks. bredbånd. Ofte kan man nøjes med en langt lavere hastighed og det kan være værd at tænke over, hvis man vil spare penge.

Til sidst skal det nævnes, at hvis man samler telefoni og bredbånd hos samme udbyder, kan der ofte være store penge at spare, da de fleste selskaber tilbyder samlerabat.

Fladbrød

I forbindelse med nogle forsøg med noget mellemøstlig mad skulle vi også lige have produceret noget fladbrød. Vi tænkte det egentligt bare som et lille tilbehør, opskriften så også nem ud, men da brødet var kørt gennem stegepanden var vi utroligt positivt overraskede. Processen er hurtig, jeg tvivler på at man kan lave pandekager stort hurtigere. Brødet kan krydres efter smag, og det er blødt, sprødt og lækkert.

Fladbrød skal steges i fedtstof i en pande. Panden bliver meget varm, og derfor kan man ikke bruge hvad som helst til at stege. Vi har brugt kokosolie de sidste par gange, men rapsolie, flere typer animalsk fedt, klaret smør, nogle typer oliven olie og flere andre kan også klare mosten. Hvis man har en olie som ikke kan tåle de høje temperaturer kommer den til at ryge, og man siger olien har passeret sit “smoke point”. Man kan slå olietyper op efter deres røgpunkt i eksempelvis denne tabel.

Fladbrød er i øvrigt en gammel spise. Man regner med at det er noget at det første som agerbrugerne bagte, og selv om der nok er sket meget siden da, og at deres adgang til bagepulver har været begrænset, er det stadig glimrende brød, som dog helst skal spises samme dag.

Ingredienserne koster stadig ikke ret meget den dag i dag, og det gør et glimrende, nybagt, tilbehør til rigtigt meget mad.

Fladbrød med spidskommen og koriander.

Fladbrød med spidskommen og koriander.

Ingredienser

  • 3 dl hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk koriander
  • 1-1½ dl vand
  • olie til stegning

Fremgangsmåde

Hvis man bruger hel spidskommen og koriander starter man med at riste det og knuse det. Ellers kommer man bare sit pulver i en skål.

Bland alt det tørre i en skål. Rør det sammen, så bagepulveret er jævnt fordelt, før du kommer vand i, lidt af gangen. Ælt dejen igennem. Det behøver ikke være så grundigt som en gærdej, da den ikke skal hæve. Det skal bare være en jævn dej, uden tørre og våde klumper.

Konsistensen af dejen er vigtig her. Den skal være på en måde så den kan rulles hvis man drysser den i mel. Første gang lavede vi dejen noget for hård, så hæver den ikke ret godt. Hvis den bliver for blød kan man ikke rulle den. Prøv dig frem, det værste der kan ske er at du får lidt for meget fladbrød.

Del dejen i 4-6 stykker, og steg dem i fedtstof på begge sider. Hav en gaffel eller en kødnål klar til at prikke hul på bobler, og hold øje med det imens – hvis panden er varm går det lige pludseligt stærkt.

Tartelettest og svampefyld

I anledning af min mors fødselsdag var vi hjemme i Vensyssel, og der kan man få tarteletter med fyld! Og vi er så heldige at vi alle sammen er nysgerrigt anlagt, så når Rema 1000 i eget mærke har tre forskellige slags tarteletter (luksus, almindelige og fedtreducerede), så skal vi da prøve alle typerne.

Der ud over har vi en forkærlighed for svampe, og her i sensommeren og efteråret er det bare med at komme ud og få samlet nogen. Meld jer på et kursus, de er tit gratis, og der er så meget god smag at få. Flødestuvede svampe med bacon og persille er et glimrende fyld til tarteletter, og hvis man ikke finder nok i skoven kan man også bare supplere op med en omgang champignon.

Tarteletter

Vi smagte på tre typer tarteletter i Remas eget mærke. Umiddelbart er vores konklussion at man kan købe (og spise) dem alle sammen med velbehag. Luksustarteletten og den “almindelige” var efter min bedømmelse stukket ud af det samme stykke butterdej, så det er mest en kosmetisk sag.

De fedtreducerede tarteletter, som ellers lyder afskrækkende på mig, var også et godt bekendtskab. Det var tydeligt de ikke var i butterdej, men på den anden side mindede de lidt om en tærtebund eller måske en luftig grovkiks. Det gik godt til svampefyldet, og jeg går også og leger med en forestilling om at lave nogle små tærter deri til en forret.

Svampestuvning

Til at fylde i tarteletterne fik vi, blandt andet, en svampestuvning. Den er ret simpel, man skal kun bruge:

  • 3-500 g svampe (champignon, kantarel, karl johan, støvbolde, efter hvad man lige kan finde og/eller købe)
  • ½ liter fløde
  • lidt fedtstof
  • salt og peber
  • bacon og persille til pynt

Start med at skære svampene tyndt. Kom lidt fedtstof i en gryde, sæt godt med blus under den, og kom svampene i. De vil væske meget, og først når de begynder at stege kommer man fløden på. Lad fløde og svampe koge indtil det tykner. Det tager gerne en time, hvis ikke mere, og det er vigtigt at røre så det ikke brænder på. Smag til med salt og peber, og server med ristet bacon og måske lidt grønt drys.

Sushi

Som mange andre har jeg lidt en hang til sushi i ny og næ. Det kan sagtens være ude i byen med min bedre halvdel, men ærligt talt, hvis det skal være går vi også derhen hvor vi synes det er bedst, selvom det er lidt dyrt. Det gør vi nemlig fordi vi faktisk synes vi selv laver en bedre sushi end ret mange af de sushisteder vi har prøvet i Aalborg. I spøg siger vi at de bedste steder nok scorer 9/10 eller sådan noget på vores smagsløg, og så kører vi selv en stabil 8’er. Og hvem gider så gå ud og betale for 7,5, vi spørger bare?

Sushi betyder noget i stil med ris med eddike, og der står ikke nogen steder hvad der egentligt skal i. Mange har en forventning om at møde noget rå fisk med grøntsager, og det er absolut også et godt måltid. Andre, lidt mere skeptiske mennesker vil gerne have fisk eller skaldyr tilberedt. Nogle steder har jeg set sushi med kylling, æg, og så har jeg selv prøvet med bacon – mere herom senere. Hvis man har ris og tang på lager, og gerne vil lave en lille portion kan det også godt betale sig at lave en vegarisk omgang. Det er både billigere, og man kan stemme det af med hvad man har af grøntsager.

Vi laver næsten aldrig andet end “makiruller”. Jeg laver dem store, andre laver dem små. Jeg har også en ret stor mund, så jeg vil nok bare have noget mere af det hele. Nigiri er lidt sværere at få til at se godt ud, og så synes jeg personligt også de er lidt kedelige.

Hjemmerullede makiruller med blandt andet tempurarejer og gulerod.

Hjemmerullede makiruller med blandt andet tempurarejer og gulerod.

Indkøbssedlen

Når man laver sushi skal man holde sig nogle ting for øje. Hvis vi starter i indkøbsdelen, så skynd jer at find det nærmeste asiatiske supermarked. Man kan ikke få det hele der, men vores erfaring er at man kan spare halvdelen uden problemer på ris, tang, wasabi og en god soya. Og ja, jeg skrev en god soya, for der er lige så stor forskel på soya som der er på øl. Den billigste kan sagens være fin, men hvis man nu kan få en rigtigt god en til en fin pris, så skulle man da være et skarn. Der går også historier om at en fiskehandler i en periode gik ned til den anden ende af gågaden, købte sushi-ingredienser, og så solgte det med fin fortjeneste sammen med fisken.

Fisken er nemlig næste kapitel, selvom det ikke er essentielt. Sushifisk kan også være en bekostelig affære. Heldigvis skal der ikke ret meget i, og hvis man ellers ikke er tun-fanatiker kan man også lave en masse fine stykker med knap så kostbar fisk. Det vigtige er at skidtet enten skal være frosset i 24 timer ved -18 grader inden, eller tilberedt. Mange tror fejlagtigt at sushi SKAL inkludere rå fisk, men man kan sagtens både undlade fisken helt, eller bruge tilberedt. Vi holder meget af at lave indbagte kæmperejer, såkaldte tempurarejer. Hvis man er bare lidt doven kan man også finde noget imiteret krabbe, surimi, som kan gå lige i rullen. Det er ofte til at betale for penge også. Find ud af hvad du gerne vil prøve når du skal lave sushi, og husk så: begræns dig! Vi bruger oftest kun laks og tempurarejer, simpelthen fordi der ikke går ret meget fisk til en rulle.

Der ud over skal der noget grønt i, og så måske noget “sovs”. Det er vigtigt, meget vigtigt, at man har noget sprødt, men det kommer vi også til senere.

Man kan finde mange, mere detaljerede, opskrifter derude hvor mængder osv. er specificeret, men her er min indkøbsseddel når jeg skal afsted. Sushimåtten er nødvendig, pinde derimod er kun hvis man har i forvejen. Fingerne er bedre end en gaffel, dog.

Det vigtige:

  • sushiris (det KAN erstattes med grødris, hvis man har og gerne vil spare, men der er en mindre smagsforskel)
  • nori-tang
  • lys soyasovs
  • riseddike
  • wasabi
  • valgfri fisk
  • gulerødder
  • forårsløg
  • agurk
  • avocado og mango (hvis man kan få en moden)
  • sushimåtte, hvis man ikke har en fra sidst

Der ud over:

  • pikant eller natural smørreost
  • sød chilisovs
  • karse
  • imiteret krabbe (surimi)

I køkkenet

Hjemmelavet sushi er det jeg vil kalde en ret til mange, ihvertfald hvis man skal du og købe fisk til det. Ellers får man let fisk i overskud. Der ud over bliver det ikke meget sværere af at lave mere, og det er sjovt at lave sammen.

Den længste del af projektet er risene! De skal skyldes grundigt!, koges, blandes med en dressing med salt, sukker og riseddike, og køle af. Og når jeg siger skylles grundigt mener vi det. Man skyller stivelse væk, som giver en forkert konsistens. Smagen bliver bedre, og de hænger sammen på en anden måde. Faktisk bør man altid skylle alle de ris man bruger, måske lige bortset fra til risengrød. Det tager nogle få minutter, men med et dørslag hvor risene ikke kan falde ud og en skål man kan komme vand i går det nogenlunde. Jeg plejer at fylde dørslaget, holde det over en skål, skylde med rindende vand til at skålen er fuld, køre rundt til vandet er mælkehvidt, kassere vandet og så gentage processen. Vandet bliver aldrig HELT klart, men der skal nogle gange til.

Når risene er skyllet, kogt og blandet med dressing skal de køle af. Det går hurtigst hvis man spreder dem ud. Nu bliver det lidt nørdet, men energien i et legeme af en bestemt temperatur er proportionel med massen, og varmeafgivelsen er proportionel med overfladearealet, og derfor gælder det om at få så stort et overflade areal i forhold til volumen som muligt. Og nu slår jeg nørdetheden fra igen, og skriver istedet:

Spred de varme, marinerede, ris ud i en stor skål i et tyndt lag og lad dem køle af, i køleskabet hvis der er plads.

Mens risene køler kan man gøre sine ingredienser klar. Hvis man vil tilberede noget fisk gør man det først, det skal også køle af, men ellers handler det bare om at skære sin grøntsager i fine, tynde stykker. Det er vigtigt at de ikke bliver for grove, da rullen ellers hurtigt bliver massiv hvis der skal flere ting i.

Når det hele er skåret og risene er kolde begynder man at rulle. Det kræver lidt øvelse at få et greb om det, men en video og måske lidt læsning andre steder kan hjælpe en del.

Når sushien er rullet er det godt at komme den i køleskabet i en halv time inden man skærer den med den tyndeste, skarpeste kniv man har. Tynd fordi sushi klistrer, og en filetkniv hænger mindre fast. Skarp, fordi en skarp kniv skærer pænere.

Lines regel og Zittas tip

Når man laver sin sushi skal man tænke på konsistensen. Min bedre halvdel har flere gange sagt til dem der har været med til at lave sushi at det eneste de skulle huske når de blandede efter egen smag, at “der altid skal noget sprødt i”. Det kan være gulerødder og forårsløg, og, det må jeg sige med beklagelse: Det kan ikke være bacon. Vi har prøvet, og det har en helt forkert måde at være sprød på. Muligvis kan det prøves igen en dag, på en anden måde, og går det godt lover jeg en ny post!

Vores veninde Zitta har også givet os et tip til at skære sushien, også uden at den nødvendigvis behøver hvile i køleskab: dyp kniven i vand når du skærer. Det gør at risen klistrer mindre, og man derfor kan skære uden at rive i stykkerne.

Servering

Når man serverer sin sushi anretter man den bare på nogle fade som man kan sende rundt. Bland det lidt, så alle kan nå, og sig til folk der hamstrer en bestemt type at det må tage sig sammen op opføre sig som voksne mennesker.

Bland soya og wasabi i små skåle, gerne en pr. mand, men hvis du ikke har så mange kan man også godt dele, man kan alligevel ikke dobbeltdyppe sushi. Underkopper kan også sagtens bruges. Det er lettest at tage lidt wasabi, og så komme meget lidt soya på, vi taler måske en teskefuld. Så kan soyaen røres til en jævn opløsning, inden man så kommer mere soya i for at “finde sin styrke”.

Jeg kan også godt lide det syltede ingefær man får på restauranter, men ærligt talt – jeg køber det aldrig når jeg laver det derhjemme, for jeg er den eneste der spiser det.

Kort opsumering

  • Køb ind hos asiatisk supermarked
  • Spar på antallet af ingredienser
  • Skyl risene, og skyld dem så lige en ekstra gang
  • Lines regel – i med noget sprødt
  • Skær med en skarp, smal kniv. Dyp kniven i vand med jævne mellemrum.
  • Bland meget lidt soya med wasabi, rør rundt, og kom mere i den nu pænt opløste wasabi