Popcorn – den billige snack!

Jeg selv er ikke nogen stor sukkergris, så mine laster med hensyn til snacks har altid gået i retning af det salte. Hvad der er mere eller mindre sundt skal jeg lade være usagt, men hvis man alligevel er slem til at falde i fælden kan man lige så godt tænke lidt på sin tegnebog når man nu engang er der. En pose med majs koster måske det samme som en pose chips, men holder til 5-10 portioner popcorn. Der ud over døjer de ikke på samme måde som micropopcornene med flourstoffer på grund af emballagen.

Popcorn er en puffet majskerne hvor den væske der er i kernen bliver så varm at den får kernen til at eksplodere og vende vrangen ud af sig selv. Derfor gælder det om at få varmen godt fordelt rundt om kernerne, hvilket man gør med fedtstof. Vi bruger i reglen rapsolie, men en enkelt gang efter jul fandt vi ud af at en klat palmin giver præcist den smag og lugt man kender fra biografen.

Popcorn

Ingredienser

  • 1 dl popcornmajs
  • 2-3 spsk olie
  • salt

Fremgangsmåde

Tag en stor gryde (denne portion laver jeg i en på 4,2l), og kom olien i. Sæt den på blusset ved fuld varme.

Mål majsene af og hæld den med i olien. Læg låget på gryden så du ikke bliver beskudt med varme majs, og brug et par grydelapper til lige at slynge gryden lidt rundt inden du sætter den tilbage på blusset. Det er for at fordele olien på majsene, og derigennem få en bedre varmefordeling.

Sæt det tilbage på blusset, og vent på at det begynder at poppe. Har du et glaslåg kan du følge processen, men ellers må du slå ørene ud. Låget skal af når der ikke længere hopper majs op på det, for at der ikke danner sig for meget kondens. Hvis man gør det for tidligt hopper det hele dog rundt.

Når der begynder at blive længere mellem poppene tager du gryden og ryster den engang mere, så upoppede majs kommer til bunden. Gentag det et par gange, og tag så gryden af. Hæld over i en stor skål, og drys med salt.

Server med en god film.

Pirogger

Engang imellem er det bare lækkert lige at have noget i fryseren man kan tage op når man har behov for en hurtig madpakke, eksempelvis hvis man skal en lang dag i laboratoriet, og også var der til sen aften dagen før. Kantinen er sjældent en god løsning for en tegnebog, og der ud over er det heller ikke altid at ens forsøg tillader en at komme væk i lang tid af gangen. Derfor er det godt at have noget let og hurtigt man kan tage med at spise.

Er man ikke i besidelse af en fryser kan det også betale sig at planlægge forud, hvis man ved at man har en hård uge, eller måske bare er lækkersulten, og lave en portion gode madpakker.

En af vores absolutte favoritter i den sammenhæng er pirogger. I modsætning til pølsehorn og diverse pizzalignende snegle og stykker er fyldet til pirogger ikke nogen økonomisk begrænsning man skal lede længe efter på tilbud. Med en grundsubstans af gulerødder, løg, tomater og selleri er det ikke de store investeringer man laver i sin forplejning, og variation står en frit for.

Overskåret pirogge med grøntsager og oksekød

Overskåret pirogge med grøntsager og oksekød

Ingredienser

  • 1 dl olie
  • 2½ dl varm vand
  • gær
  • 1 tsk salt
  • 3 dl grov mel (rug, grahams, spelt eller hvad du nu har fundet på tilbud sidst)
  • hvedemel til det passer, men nok 6-7 dl
  • 250g gulerødder
  • 1-2 løg
  • selleri
  • hvidløg
  • dåsetomat
  • 200g oksekød
  • olie
  • krydderier efter smag
  • 2 æg

Fremgangsmåde

Start med at sætte dejen. Bland vand, olie, salt og gær, og bland derefter den grove mel i. Rør godt rundt med en stor grydeske, eller brug eventuelt en håndmikser med dejkroge. Kom hvedemelet i lidt af gangen og ælt igennem. Det er en ret fed dej, og den bør blive glat at se på ret hurtigt. Hvis den stadig er meget klistret kommer du mere mel i, men på et tidspunkt vil du have en meget elastisk dej. Hvis du arbejder med den med hænderne skal den ud på bordet når den ikke længere flyder ud, bruger du håndmikseren bliver du bare ved med det.

Sæt dejen til hævning, og start med at finde en gryde eller pande med kanter til fyldet. Kom en spiseskefuld olie i og steg oksekødet ved høj varme mens du rører rundt i det. Du vil stege det nok til at det ikke koger i egen væske, men steger i olien. Hvis du har problemer med at det brænder fast, så brug lidt mere olie. Hvis man rører hele tiden får man delt kødet meget fint, og det er en fordel for teksturen af næsten alle farsretter.

Når oksekødet er findelt kan det godt stege lidt for sig selv, og så gøres løg og hvidløg klar. Snit løget i tern og pres hvidløget. Når oksekødet er godt stegt skruer du ned, og kommer løg og hvidløg ved. Lidt oregano, basilikum eller timian kunne også være fint hvis det er i skabet. De skal gerne ligger og boble omkring løget, men får det for meget bliver hvidløget bittert. Imens at det småsteger river du gulerødderne, og hvis du flotter dig skræller du dem også først. Jeg kan godt være doven bare at skylle dem hvis de er pæne og regelmæssige. Hvis din selleri er knoldselleri river du også den på det grove rivejern, er det bladselleri skærer du den i stykker på samme størrelse som løget. Hvor meget der skal i er en smagssag, men jeg brugte tre stængler bladselleri.

Kom grøntsagerne op til oksekødet og lad det stå og småstege lidt længere. Det søde i løg og gulerødder kommer frem på denne måde, og hvis du vil sætte tempo lidt op kan du skrue op og rører rundt. Når gulerødderne begynder at blive bløde kommes dåsetomat i, og det hele koger igennem ved lav varme til at væsken er ved at være væk. Smag til med salt, peber, måske lidt chili. Det er meget vigtigt at der ikke løber væske fra sovsen når man sætter den af på dejen, så smatter piroggerne ud.

Tag dejen frem igen, og slå den ned. Form den i 10-12 ca lige store dele, og find kagerullen (for fattigrøve kan en tom vinflaske fint bruges). Rul hvert stykke dej til en cirkel, og kom en skefuld fyld i midten. Slå æggene ud i en kop, og pisk dem. Pensel kanten af dejen med æg og fold dejen over, og klem den sammen med en gaffel. Pensel overfladen med mere æg, og bag i ovnen i ved 250 grader i 10 minutter, så skorpen bliver sprød.

Om at gå ud og spise for studerende og andre fattigrøve – Madbloggerudfordringen 7

Studerende og andre med små midler går ikke ud og spiser hver dag – det er for dyrt. Nogle af os vælger dog at prioritere det alligevel, simpelthen fordi vi synes vi betaler for en oplevelse, og ikke kun for et måltid. Maden skal være god, men stemningen er også en stor del af det.

Det vil vi gerne skrive om i en ny Madbloggerudfordring, som omhandler værtskabet, og oplevelsen af mad på en restaurant eller anden beværtning.

Når man går ud for at spise, og ikke har så mange penge på lommen, skal man starte med at overveje sine forventninger. Der er nogle ting som man ikke kan få. En af dem er ofte uddannet personale; måske er der kok, men en uddannet vintjener er måske at presse citronen, og dermed har man ikke en uddannet professionel vært.

Det betyder heldigvis ikke at der ikke er muligheder. Mange små restauranter har en autodidakt ildsjæl bag gryderne. Eksempelvis på en vietnamesisk restaurant vi har besøgt nogle gange. Her står indehaveren i køkkenet, og i weekenden hjælper hans familie med betjeningen. Vi er gået der fra efter tre retter og har ikke betalt mere end 200 per snude for en god oplevelse.

Andre gange går vi på Sticchi’s, hvor Antonio fra Napoli står ved sin brændefyrede pizzaovn og sveder alle ugens dage, bortset fra tirsdag – der sover han. Det kan godt være at det ikke er helt som på ferien til Italien, men når kokken går og synger mens han lægger brænde på bålet, er man kommet langt.

Et andet sted, hvor man engang imellem kan få sig en oplevelse er i den traditionelle pølsevogn. Hvis man gerne drikker en øl ude i byen hører man måske også til dem der godt kan lide at få mad på vejen hjem. Og gør man det, så bør man, i hvert fald en gang, øve op på sit pølsevognsslang, og bestille en ”Jens Okking i slåbrok og en brun bajer”, og så håbe på at man ellers ender op med en frankfurter i svøb og en Cocio. Så har man både noget at grine af med vennernes næste gang, og en væsentligt bedre snack end hvis man var gået på “Den Gyldne Måge”.

Et helt andet sted i verden kan man bare kigge ud af vinduet hvis maden ikke smager...

Et helt andet sted i verden kan man bare kigge ud af vinduet hvis maden ikke smager…

Det rent og skært nødvendige

Når du går i køkkenet, er det vigtigste, at du tør prøve. Med det sagt, er der bare en hel masse ting, der er gode at have styr på. Hvis man øver sig vil man opleve at mange ting går lettere: At opnå gode resultater hver gang, at udnytte de billige madvarer og at genbruge sine rester så man ikke smider mad ud. Alt dette kræver en vis mængde af indsigt og træning.

Der findes rigtig mange gode ting at få styr på indenfor teknik og planlægning, men det helt grundlæggende omhandler basal viden om mad.

I 2004 gav syv maddebattører i Information deres bud på en madkanon. Det var dengang kanoner var meget populære inden for kulturlivet. Flere af dem gav bare en liste opskrifter, men Camilla Plum lavede i stedet et rigtigt fint bud på, hvad alle børn burde lære om mad, lagt op på en form, så det kunne være en del af undervisningen i folkeskolen. Med udgangspunkt i dette, giver vi her et bud på, hvad vi alle sammen bør kunne og vide:

  1. Få kendskab til oprindelsen af dine fødevarer, og hvor både landbrugsvarer og fisk kommer fra.
  2. Lær de danske råvarer at kende i deres friske, ubehandlede form. På den måde lærer man, hvornår de er i god eller dårlig kvalitet, og hvornår de er mere eller mindre friske.
  3. Lær sæsonerne at kende, både for grøntsager og fisk. Det er den bedste måde at sikre, at du får frisk mad, og sæsonens råvarer er også altid nogenlunde billige.
  4. Spis fra naturen. Der er så mange muligheder, men du kan fange en fisk, plukke et hindbær eller tage på svampetur. Uanset hvad du gør, find glæden ved det helt friske fra vores natur. Misbrug det ikke – vi skal alle have mulighed for den glæde det er at fange en fisk eller plukke et brombær.
  5. Sæt dig ind i spisevaner. Både dine egne og andres. Forstå hvorfor du selv, din nabo og andre spiser som de gør, og forstå at der er mange måder at blive både mæt og glad på.
  6. Lær at smage og lugte til ting. Det er nøglen til næsten alt, hvad man laver i en gryde. Smag din mad til, smag på de rå grøntsager, lugt til kødet og afstem sukker-syre i dressing. Det er også måden at vurdere, om mad er frisk eller fordærvet.
  7. Hold af din mad. Forstå at god smag ikke er en luksus, man kan tage sig i weekenden, men lige så stor en del af måltidet som sundhed, ernæring og mæthedsfølelse.
  8. Nyd maden. Sluk for fjernsynet og spis den med musik eller mennesker du holder af. Både du og maden fortjener det.
  9. Hav tålmodighed. Hvis du ikke har lært alle disse ting, er det en stor mundfuld på en gang. Forstå, at alt du bliver bedre til, vil hjælpe dig med at nyde at lave og spise mad. Glæd dig over hver gang du bliver bedre.

Det er ikke nogen endelig liste. Træk fra og læg til som du har lyst til. Men hav en mening om mad, og hav en holdning til hvad du spiser. Vælg hvilke genveje du vil tage på oplyst grundlag, og lav de ting fra bunden, som du synes, fortjener det.

 

Spis lokalt – Madbloggerudfordringen 6

Hvad er lokal mad? Hvad mener vi om dette på Kollegiekokkene? Er det en god idé for den altid slunkne pengekasse, vi gerne vil skrive om? Det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil svare på i vores udgave af Madbloggerudfordringen 6, som er kommet til verden på foranledning af forbrugerrådet Tænk.

Lokal mad kan gradbøjes i mange variationer, men det mest lokale, man finder, er det, man har dyrket i sin egen baghave. Det er dog i skarp konkurrence med det, man samler i naturen, uanset om det er bær, svampe, fisk eller hvis man er ude med jagtgeværet. Derudover kan man nævne lokale gårdbutikker og stalddørssalg. Nogle butikker har også lavet et ”lokalt mad-udsalg.”

I vores lille land kan lokal mad også forstås som mad, der er dyrket i Danmark, men meget længere end det vil jeg nødigt forsøge at strække det. Måske kunne man sige noget om lande på den anden side af grænsen, men så tror jeg også, vi har bevæget os godt ud i gråzonen.

Fælles for de ting, som kaldes lokal mad, er, at man spiser efter sæsonen, hvis man køber lokal mad – hvilket i høj grad tilgodeser ens tegnebog. Desuden kan det resultere i råvarer, som smager af mere. En dansk tomat i februar er både dyr, kedelig og koster meget energi at producere. Hvis man derimod, i samme måned, køber en pakke grønkål, nogle rodfrugter eller løg, så får man råvarer, der er friske og til en formidabel kilopris.

Når det kommer til kød og mejeriprodukter, præsenteres vi hovedsageligt for danske produkter, om end en del af kødet nok er blevet kørt udenlands for at blive slagtet. Det er en praksis, som desværre er meget normal, men her kommer det ”mere lokale” heldigvis ind i billedet. Hvis man får de rigtige forbindelser, kan man ofte spare en god portion penge ved at finde et stalddørssalg, hvor man kan købe en hel kalkun, en halv gris eller store pakker med kød – det samme gælder æg og grøntsager. Her er der virkelig penge at spare, men desværre kræver det både fryserplads, og at man ved, hvor man skal kigge på landet. Her er der ikke tale om butikker med web shops og udbringning, men noget i stil med en pengekasse i bryggerset, hvor man kan lægge pengene for æggene i.

Selvom den gennemsnitlige studerendes fryser og køleskab måske ikke er så stor, kan det være en god ide at gå flere sammen om billige produkter. Dette kan være, hvis en i køkkenet eller gruppen eksempelvis har mulighed for at købe kød til gode priser, eller en anden har en bedstefar der sælger æg.

Når man først har fået for vane at købe sine ingredienser på denne måde, mærker man, at man får kvalitet for pengene. Hvis man en dag alligevel bliver fristet til at købe en bakke blege tomater uden for sæson, kan man i stedet bruge selleri, løg og gulerødder til soffrito, som en udmærket måde at få smagen af Italien i vintermånederne – så kan man glæde sig til de flotte, danske tomater igen er modne… til sommer.

Lidt billeder af lokal mad

De sidste tomater fra svigermors drivhus

De sidste tomater fra svigermors drivhus

En altan i Aalborg med salat og krydderurter

En altan i Aalborg med salat og krydderurter

Krydderurter på en altan i Aalborg.

Krydderurter på en altan i Aalborg.

 

Spagetti med ketchup

Spaghetti med ketchup er en ret som er ramt af en masse myter. Den første er at det er billigt. Det er rigtigt nok for pastaen, men du kan lave en billigere tomatsovs selv. Den næste er at det er “noget studerender spiser”. Det er delvist rigtigt, men kun i en snæver vending når det skal gå stærkt siger mine erfaringer mig. Den tredje er at det ikke er værd at spise. Og her kommer det vigtige: Det er et spørgsmål om teknik.

Hvis man bare koger pasta og øser ketchup ud over rammer man ikke ret mange point hos sine smagsløg, og Sundhedsstyrrelsens anbefalinger til frugt og grønt kommer også til at være et stykke væk. Hele humlen er at det kan gøres meget bedre end det, og det tager ikke stort længere tid. Når man kommer pasta og ketchup på panden ved høj varme karamelliserer en masse sukkerstoffer i ketchuppen, som giver en mere passende smag til pastaen, og der ud over kan man komme stort set alt hvad man har i køleskabet i til at peppe det op, inklusive bacon og ost som jo er pasta-tryllemidler.

Mine egne favoritter er løg (som i alt andet), hvidløg (det går også næsten i alt) og champignon. Det kan steges i panden mens pastaen koger, og så får man en meget bedre ret. Men det er kun en af mange måder at peppe det hele lidt op på.

Spaghetti med ketchup, champignon, bacon og ost

Spaghetti med ketchup, champignon, bacon og ost

Ingredienser

  • Spaghetti
  • Olivenolie
  • Oregano
  • Bacon
  • Løg
  • Hvidløg
  • Champignon
  • Flødehavarti

Fremgangsmåde

Start med at sætte vand over til pastaen. Skær derefter lidt bacon (50g måske) i passende tern, og smid dem på panden med noget olivenolie. Rens champignonerne, og skær dem i skiver. Tag baconen op når den er stegt, og giv champignonerne en tur.

Når vandet koger kommes pastaen i. Derefter hakkes løg og hvidløg, og kommer i panden til de stegte champignon. Bacon, og lidt oregano følger efter. Lad det stå ved lav varme, så det bobler om løg og hvidløg.

Efter at pastaen er kogt hældes vandet fra. Det smides op i panden, og får et skud ketchup. Så vender man det rundt, og lader det stege lidt. Derefter røres osten i, og det hele steger bare lige lidt mere. Spis varm, og resterne kan gå til madpakken.

Tips

Det her er en af de retter som mere er en fremgangsmåde end en opskrift. Skift ud som du lyster. Alt ud over pastaen er egentligt en luksus, og det er en glimrende måde at tømme køleskabet på sidst på måneden. Jeg har stegt en skive hamburgerryg skåret ud i strimler, brugt alle bladkrydderier på min krydderihylde og de fleste grøntsager i mit køleskab. Eksempelvis er peberfrugter et hit. Lad fantasien og tilbudsavisen sætte grænser.

Juleslaw – Madbloggerudfordringen 5

I anledning af julen, og den 5. madbloggerudfordring, har vi været i køkkenet for at lave noget der passer ind i temaet “Nordisk Jul”. Ud af det er der kommet en julesalat som ikke sprænger budgettet hvis man skal have noget med til julefrokosten. Den er bygget op som en coleslaw, hvilket i sig selv er nogle fine ingredienser til vores breddegrader, men på denne tid af året er der en kål over den alle – og det er grønkålen!

Grønkål kan spises på mange andre måder end den grønlangkål mange måske kender fra julefrokostbordet. I supper, i wokmad, rørt i en risotto inden servering, eller som her, som salat. Den kan være lidt grov, så man skal hakke den godt og få fjernet stokkene.

Juleslawen går godt til de fleste af de “tunge” typer af julemad, eksempelvis flæskesteg, and, medister og så videre.

Juleslaw med grønkål, æbler og rosiner

Juleslaw med grønkål, æbler og rosiner

Ingredienser

  • grønkål
  • æbler
  • rosiner
  • creme fraiche
  • salatmayonnaise eller hjemmerøret
  • hvidløg
  • sennep
  • citronsaft eller eddike
  • honning
  • spidskommen
  • salt og peber
  • kanel, nelliker, kardemomme, allehånde og/eller andre julekrydderier efter smag

Fremgangsmåde

Start med dressingen. Bland mayonnaise og creme fraiche i lige forhold. 1½ dl af hver passer til de poser grønkål jeg har fået, men det er meget en smagssag. Kom et fed presset hvidløg, lidt sennep og lidt honning i. Start med lidt, og smag til hen af vejen. Jeg brugte 1 tsk honning og det samme stærk sennep.

Kom ½ tsk spidskommen og lidt mindre af de julekrydderier du vil have i, rør rundt og smag til. Jeg foretrækker en smag der mest smager af spidskommen, sort peber, kardemomme og allehånde, og så bare lige en anelse kanel. Smag eventuelt til med nogle dråber citronsaft eller eddike, hvis det er blevet lige sødt eller fedt nok.

Skyl kålen og rib bladene for den kraftige del i midten. Snit den fint, og kom den op i en skål. Skræl æblerne hvis skrællen er grov, og ellers bare skær dem i tern, og bland med kål og dressing. Kom det hele i en skål, og drys med rosiner.

Risotto med svampe

Risotto er en ret som man finder i det meste af Italien, og som det er med de fleste ting der spises over store afstande fås den i et utal af varianter. Fælles for dem er ris som koges ind med suppe, indtil man rammer en let klistret konsistens.

Variationerne er uendelige, og derfor er der også nogle rigtigt billige variationer imellem. På en ferie i Syditalien fik jeg en udgave med gorgonzola og frisk pære, hvilket ikke kan have kostet mange basseører. Herhjemme kommer man langt med en bakke champignon og en bouillonterning.

Der er dog en ting man skal huske. “Rigtige” risottoris har en lidt længere kornlængde end de grødris jeg bruger. De koster også ca. 10 gange så meget, så derfor kan jeg fint nøjes. Det smager skønt uden at man på den måde behøver flotte sig!

Når du skal lave din egen risotto vil jeg anbefale bare at tage min opskrift for vejledende. Brug hvad du nu har, og mængderne kommer sig ikke så nøje. Det vigtige er at koge risene ud i bouillon, så kommer resten sig ikke så nøje.

Risotto egner sig glimrende til små portioner, da man bare kan brække terningen i stykker.

 

Risotto med svampe, stegt skinke og parmasan.

Risotto med svampe, stegt skinke og parmasan.

 Ingredienser

  • grødris
  • smør
  • hønsebouillonterning
  • løg
  • hvidløg
  • champignon
  • parmasanost
  • tørret skinke
  • hvidvin, hvis man har en sjat eller bare gerne vil drikke et glas mens man laver maden

Fremgangsmåde

Start med at måle ris op og kom dem i en si. Der går lidt under en deciliter til pr. person. Skyl dem grundigt for at komme af med overskydende stivelse mellem risene. Hvis man ikke gør det bliver risottoen ikke klistret på den rigtige måde.

Rengør champignon og skær dem i tynde skriver. Steg dem på panden med smør til at de er af med det meste vand, men ikke helt til de er sprøde. Tag dem af panden, og kom hakket løg og hvidløg på med lidt mere smør. Lad dem stå til de er klare, og kom dem over til champignonerne. Kom endnu mere smør på panden, og tilføj risene. De skal stå indtil de sådan skifter farve, så de istedet for hvide bliver en form for gennemsigtige. Det tager omkring 5 minutter for mellem varme. Derefter kommes grøntsagerne og svampene i igen.

Når risene har trukket lidt i smørret opløser man en bouillonterning i vand. En skefuld af gangen kommes væsken ved (hvidvinen først, hvis man er til det, så bouillion), og en til når den første er suget. Bliv ved indtil risene er møre, og kom så revet parmasan ved. Smag til med salt og peber.

Steg noget skinke på en pande ved siden af, og anret med mere ost og stegt skinke.

Madbloggerudfordringen #4 – Helt i fisk – Rødspættekage med havtorn og æble-smørsovs

IMG_9886

 

Madbloggerudfordringen #4

Os madbloggere er blevet udfordret i fiskens tegn og i den anledning stod der en kasse med frisk rødspætte til mig fra Skagenfoods, der skulle kokkereres af.

IMG_9853

Selvfølgelig ville det have været sjovt at få lov at prøve kræfter med en lidt mere atypisk fisketype, men rødspætten passer fint ind i kollegiekokkenes segment da det er en af de mest tilgængelige fisk i supermarkeder og hos fiskehandlen. Den har en dejlig fiskesmag og er klassisk set nok mest kendt paneret eller som stjerneskud.

Jeg ville gerne genopfinde en af de tabte retter, nemlig en fiskekage. Fiskekagen består af en delvist fiskefars, delvist uhakket fisk samt andet “fyld”. Da rødspætten og de andre fars-fisk ikke er så fede i det i forvejen, vil jeg fede det med lidt fløde og for at holde balancere fløden har jeg været ude på heden og plukke havtorn!

Havtorn er en invasiv art, der vokser i forbindelse med klitterne ved stranden. Den har typisk mange orange-gule bær og så er de rene vitaminbomber. Et enkelt bær siges at indeholde samme mængde ascorbinsyre som en enkelt appelsin!

IMG_9849

Ingredienser

Til 4 personer

Til fiskekagerne

  • 500g rødspættefileter
  • 10-15 kartofler
  • en håndfuld havtorn
  • 2 dl fløde
  • et løg
  • to æg
  • salt og peber

Til sovsen

  • et løg
  • æblecidereddike eller hvidvinseddike
  • hvidvin
  • en halv pakke smør
  • 5 friske æbler (det er jo efterår)

Pynt

En salat af julienneskåret gulerod og agurk

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne og dæk dem med vand.

IMG_9845

 

 

Så skal du have fat i fiskefileterne. Jeg har brugt små forme fra le Creuset til fiskekagerne så målet er at skære 4 stykker fisk ud der kan sidde midt i formene, ca.
IMG_9857 IMG_9859

Resten af fiskene blendes med en stavblender sammen med løget til du får en god fin/grov balance i farsen.

IMG_9860 IMG_9863

Nu skal du putte fløde og havtornen i fiskefarsen og røre rundt. Jeg pressede juices ud af havtornen med fingrene så man ikke behøver at bide i stenene.

IMG_9865IMG_9871

Nu skal kagerne bygges. Kartoflerne skal snittes meget fint evt. med et mandolinjern som jeg har gjort. Derefter smører du formene med olie og arrangerer kartoflerne så de dækker bund og sider af formene som nedenfor.

IMG_9868

Læg en bund af din fiskefars.

IMG_9875

I midten putter du dine tilbageværende fiskestykker. Ovenpå kommer du igen fiskefars og lægger et låg af kartofler øverst. Pensl dem med olie.

IMG_9879

Dette sættes i en forvarmet ovn på 200 grader og bages i 30-35 min.

Nu til sovsen. Løg svitses i lidt smør og senere puttes de skrællede og hakkede æbler med deri. Put ca. 2 dl hvidvin og et skvæt eddike. Kog ind til ca. 1/3 af den oprindelige væske og jævn sovsen med det tilbageværende smør. Smag til med salt, peber, eddike. Jeg brugte lidt grøn chili fra forældrenes have…

IMG_9881 IMG_9882

Når fiskekagerne ser dejlige ud vendes de ud på tallerkenen. Serveres med sovs og juliennneskålet gulerod/agurke salat.

IMG_9886 IMG_9888 IMG_9891 IMG_9895

Tomatsuppe

Der er en periode her i efteråret som er kendetegnet ved at man stadig kan få gode tomater, men at der er vejr til suppe. Hvis man oven i købet er så heldig at have en tomatplante eller to, eller forældre der har, er det i september og først i oktober, før den værste frost, at man har god mulighed for at få lavet en god, kraftig tomatsuppe til at varme sig på mens det bliver koldere.

Tomatsupper findes i et utal af varianter, men en af de bedste vi er støt på er denne her, hvor man bager tomaterne først. Der ud over er løg, hvidløg og tomater jo aldrig nogen dårlig kombination.

Tomatsuppe med ristet brød og tabasco.

Tomatsuppe med ristet brød og tabasco.

Ingredienser

  • cirka 1 kg tomater
  • lidt olivenolie
  • 1-2 løg
  • mindst to fed hvidløg
  • timian, tørret eller frisk
  • en halv liter bouillon eller suppe
  • chili i en eller anden afskygning
  • brød til

Fremgangsmåde

Start med at skære tomaterne i halve og læg dem i et ildfast fad. Dryp med lidt olie og drys lidt timian over, og bag dem i ovnen ved 125 grader i to timer ved varmluft. Dette kan fint gøres på forhånd, da de bagte tomater godt kan gemmes til dagen efter.

Halve tomater i fad.

Halve tomater i fad.

Bagte tomater

Bagte tomater.

Hvis man laver det hele i et hug skal man igang igen et kvarter før de to timer er gået. Kom finthakket løg, hvidløg og lidt olivenolie op i en gryde, måske med lidt mere timian. Sæt det på middel varme, indtil de begynder at boble omkring grøntsagerne, og skru så ned. Lad det stege indtil løgene er klare.

Kom tomater og eventuel væde i gryden og kog det op sammen med suppe eller bouillon. Giv det hele et opkog på et kvarters tid, og blend det. Det gøres lettest med en stavblender ville jeg mene, men det er en smagssag.

Smag til med salt, peber, eddike, sukker og måske lidt chili. Hvis man har gæster kan man også sætte chilien på bordet, så folk selv kan styre det.

Server med brød til.